Menu

Børns Sikkerhed

Dansk Boldspil-Union prioriterer børns sikkerhed mod seksuelle krænkelser i de danske fodboldklubber højt.

Indsatsen på området står på tre ben

  • Regler
  • Politikker
  • Oplysning


Regler

Lovpligtige børneattester
Seksuelle krænkelser af børn og unge er en alvorlig sag. Derfor er det lovpligtigt for alle foreninger at indhente børneattester på alle trænere, instruktører, holdledere og andre voksne, der færdes fast i klubben og har eller har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn og unge under 15 år. Det spiller ingen rolle, om funktionen er lønnet eller frivillig.

Vejledning og yderligere information om børneattester

Underretningspligt
Ingen idrætsforeninger under DIF/DBU kan tilknytte en person (lønnet eller ulønnet) til at varetage børne- og ungdomsarbejde, hvis personen tiltales, dømmes eller tidligere er dømt efter straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn og unge. Foreningen er forpligtet til at underrette DIF, så snart der opnås kendskab til et sådant forhold.

Politikker

Et tjek i kriminalregistret udgør ikke hele løsningen. Det handler også om forebyggelse og åbenhed over for hinanden, hvis man skal undgå seksuelle krænkelser af børn. I pjecen "Det Uhørte Overgreb" får du råd og informationer.

Oplever du adfærd, fra enten børn eller voksne, der giver anledning til bekymring opfordrer vi ligeledes til, at man ringer til Børns Vilkår.

 

Luk